Indvendig væg med vinduer og pudsning af vægge, grå tone og lys indfald.

Pudsning af vægge pris

Få en skræddersyet vurdering – helt gratis og uforpligtende

Læs Bolius’ trin-for-trin guide til indendørs vægpudsning.

Hvad koster pudsning af vægge?

Prisen på pudsning af vægge varierer afhængigt af en række faktorer – både praktiske, tekniske og æstetiske. Det kan derfor være svært at give én fast kvadratmeterpris, uden først at vurdere opgavens omfang, kompleksitet og ønskede slutresultat. Nedenfor gennemgår vi de mest afgørende forhold, der påvirker prisen, og hvorfor nogle opgaver er væsentligt dyrere end andre.

Tykkelsen af pudslaget

En af de væsentligste prisfaktorer er tykkelsen på selve pudslaget. Jo tykkere et lag der skal lægges, desto mere materiale skal anvendes, og desto længere tid tager arbejdet. Et tyndt lag puds – f.eks. som afsluttende overfladebehandling – er langt hurtigere og billigere at udføre end et tykt lag, som skal udligne større skævheder eller bygges op fra rå vægge.

Hvis væggene er meget ujævne eller består af rå mursten, kræver det en grovpuds først, efterfulgt af en finere slutpuds – og begge lag skal tørre mellem hver fase. Det påvirker både tidsplan og pris. Skal væggen blot have en kosmetisk overflade, kan man nøjes med et tyndere lag, hvilket er en billigere løsning.

Antal kvadratmeter

Mængden af vægareal spiller naturligt nok en rolle i prisen. Jo flere kvadratmeter, der skal pudses, desto højere bliver den samlede pris – men det betyder ikke nødvendigvis, at det bliver dyrere pr. m².

Større opgaver kan ofte give en lavere enhedspris, da arbejdet bliver mere effektivt, og opstartstiden fordeles over flere kvadratmeter. Ved små opgaver, som ét enkelt rum, kan kvadratmeterprisen være højere, fordi mange af de faste omkostninger (transport, afdækning, oprydning osv.) stadig er de samme.

Skal væggene være i lod – eller blot rette?

Der er forskel på, om væggene skal fremstå helt lodrette og præcise i vinkel, eller blot "rette nok" til almindelig brug. Hvis væggene skal være i fuld lod og der samtidig er skæve mure, kræver det ekstra opretning, afsætning med retholt og kontrolmålinger – alt sammen noget, der forlænger arbejdstiden og øger materialeforbruget.

I eksempelvis kældre eller sekundære rum vælger mange en løsning, hvor væggene blot pudses op så de virker plane og pæne, men uden nødvendigvis at være i snorlige lod. Det er en væsentligt billigere løsning og ofte tilstrækkeligt i praksis.

Forhindringer og detaljer

Jo mere “uro” der er på væggen, jo dyrere bliver opgaven. Vinduer, dørkarme, radiatorrør, stikdåser og rørgennemføringer bryder vægfladen og kræver mere præcisionsarbejde og flere tilpasninger.

Falske, indsnit, hjørner og mange små felter kan næsten fordoble arbejdstiden pr. kvadratmeter, fordi mureren konstant skal tilpasse værktøj og teknik. En flad, ubrudt væg er hurtig og billig at pudse – en væg med mange detaljer og forhindringer er det modsatte.

Indvendig eller udvendig pudsning

Prisen afhænger også af, om arbejdet foregår indendørs eller udendørs. Udvendig pudsning kræver ofte opsætning af stillads, omfattende afdækning og beskyttelse af omkringliggende områder. Arbejdet er også mere vejrafhængigt, og der skal tages hensyn til temperatur og fugt under udførelsen.

Indendørs pudsning er som regel mere overskueligt, og der kan arbejdes mere effektivt og uforstyrret. Til gengæld kræver indvendigt arbejde ofte en højere finish og præcision, hvilket også kan trække op i pris afhængigt af kundens krav.

Valg af materiale – kalkmørtel, bastardmørtel eller cementbaseret?

Materialevalget har stor indflydelse på både pris og egenskaber. Forskellige typer pudsemørtel har forskellige fordele og anvendelsesområder:

Kalkmørtel: Bruges især til ældre bygninger og bevaringsværdige facader. Det er diffusionsåbent, fleksibelt og skånsomt mod ældre murværk, men også dyrere og mere tidskrævende at arbejde med.
Bastardmørtel: En blanding af kalk og cement – et godt kompromis mellem styrke og fleksibilitet. Velegnet til facader og udendørs brug.
Cementbaseret pudsemørtel: Den mest robuste og billigste løsning, der især bruges til indvendige vægge, kældervægge og moderne byggeri. Ikke velegnet til gamle, bløde mursten.

Afdækning og forberedelse

Før selve pudsningen kan gå i gang, skal væggene være klar – og omgivelserne dækkes forsvarligt af. Jo mere forberedelse, der kræves, desto dyrere bliver det. Skal gamle materialer fjernes først? Skal væggen renses, primes eller fuges?

Derudover spiller adgangsforhold en rolle. Skal mureren op ad trapper med mørtel og materialer? Er der god plads til at arbejde og opbevare værktøj? Alle disse forhold påvirker arbejdstiden – og dermed prisen.

Skal væggene efterbehandles?

Efter pudsningen vælger mange at få væggene vandskuret, filtsede, malet eller på anden måde overfladebehandlet. Disse efterbehandlinger kræver ekstra arbejde og skal regnes med i det samlede budget.

En væg, der blot skal stå rå og pudset, er billigere end en væg, der skal have flere lag behandling og opnå en glat, dekorativ overflade.

Konklusion: Hvad er prisen på pudsning af vægge?

Som tommelfingerregel kan pudsning af vægge koste alt fra 300 til 900 kr. pr. m², alt efter tykkelse, detaljer, materialer og krav til finish. Små opgaver med mange forhindringer ligger i den høje ende – mens større, enkle vægflader kan udføres billigere pr. m².

Vil du vide mere om, hvad det konkret koster at få pudset dine vægge, så kontakt os for en uforpligtende vurdering. Vi tager gerne en snak om dine ønsker og laver et tilbud, der passer til både opgaven og dit budget.

Prisen på pudsning af vægge kan variere meget afhængigt af opgavens omfang, materialevalg og krav til finish. Her får du et samlet overblik over, hvad du kan forvente – både hvad angår m²-priser og samlede prisoverslag for forskellige typer opgaver.

Eksempler på samlede priser

Pudsning af en enkelt væg: typisk mellem 3.000 og 6.000 kr.
Pudsning af et helt rum: omkring 6.000 til 12.000 kr.
Udvendig pudsning af hus: fra ca. 50.000 op til 150.000 kr.
Indvendig pudsning af hus: typisk mellem 50.000 og 100.000 kr.
Pudsning af vægge i kælder: som regel 30.000 til 100.000 kr.

Priserne er inkl. materialer og arbejdsløn, men de afhænger selvfølgelig af, hvor mange vægge der skal pudses, hvor skæve de er, og hvor meget forarbejde der er nødvendigt. Husk, at du altid bør indhente et konkret tilbud, før du beslutter dig.

Pris pr. kvadratmeter

Tyndpuds koster typisk 300 til 375 kr. pr. m²
Pudsemørtel ligger mellem 525 og 750 kr. pr. m²
Bastardmørtel koster som regel 650 til 900 kr. pr. m²
Kalkmørtel er den dyreste løsning med priser fra 1.000 til 1.250 kr. pr. m²

Jo tykkere pudslag og jo mere krævende underlag, desto højere bliver prisen. Det gælder især ved brug af specialmørtel eller ekstra krævende detaljer som buede vægge, mange hjørner eller lodrette opretninger.

Uforpligtende tilbud på pudsning af vægge

Hvis du overvejer at få pudset dine vægge, hjælper vi gerne med at vurdere, hvad der er muligt i netop din bolig – og hvad det vil koste. Uanset om det drejer sig om facade, kælder eller indendørs vægge, laver vi gerne et uforpligtende tilbud.

Hvilke slags vægge kan pudses?

Pudsning er en alsidig løsning, der kan bruges på mange forskellige typer vægge – både inde og ude. Her er et overblik over de mest almindelige vægtyper, der kan pudses:

Betonvægge

Beton er et stærkt og tæt materiale, som egner sig godt til pudsning. Her bruges typisk cementbaseret mørtel, som giver god vedhæftning og et flot, jævnt resultat.

Gasbeton (porebeton)

Gasbeton er porøst og åndbart. Derfor anvendes ofte tyndpuds eller kalkmørtel, som tillader væggen at ”ånde” og bidrager til et sundt indeklima.

Murstensvægge

Pudsning af murstensvægge bruges både til at udjævne og til at beskytte overfladen. I ældre byggeri bruges ofte kalkmørtel, mens nyere murværk oftest pudses med pudsemørtel eller bastardmørtel.

Fundablokke

Fundablokvægge har en ru og åben struktur, der kræver en kraftig puds – ofte cementbaseret. Det giver en jævn overflade og god beskyttelse mod fugt.

Eksisterende pudsede vægge

Har du allerede pudsede vægge, der er slidte eller beskadigede, kan de ofte renoveres med et nyt lag tyndpuds eller en ny overfladebehandling.

Trævægge

Det er muligt at pudse på trævægge, hvis man først opsætter et armerende underlag som rørvæv eller pudsebrædder. Det gør det muligt at få en flot pudset overflade – selv på træ.

S

Efterbehandling af pudsede vægge – hvad er mulighederne?

Efter pudsning af vægge vælger mange at give overfladen en efterbehandling for at opnå et flottere og mere helstøbt udtryk. Selvom det ikke er strengt nødvendigt, kan det både forbedre æstetikken og forlænge holdbarheden – uanset om det gælder indendørs eller udendørs vægge. Her gennemgår vi nogle af de mest almindelige metoder: kalkning, finpuds og tyndpuds.

Kalkning – klassisk og åndbar

Kalkning er en traditionel og tidløs metode til efterbehandling, som især anvendes på kirker og ældre bygninger. Kalk binder bedst på underlag af ren kalkmørtel og fungerer optimalt på overflader, der er pudset, filtset eller berappet. Hvis bunden indeholder cement eller hydraulisk kalk, kan det dog påvirke vedhæftningen negativt.

Sådan forberedes og udføres kalkning:

Bunden kan forbedres med sandkalk – en blanding af hvidtekalk og 5 % fint kvartsand eller slemmet kridt.
Kalkmælk fremstilles ved at blande kulekalkdej med vand (typisk i forholdet 1:5 eller 1:6) og skal stå i et par timer, så den får konsistens som sødmælk.
Kalken påføres på en let fugtig væg med en kalkkost i ensartede, parallelle strøg.
Arbejdet bør foregå i skygge – kalken må ikke tørre for hurtigt.
Dagen efter kan du eventuelt give væggen en overstrygning med kalkvand for øget holdbarhed.

Fordele ved kalkning:

Diffusionsåbent og åndbart
Traditionelt og smukt udtryk
Holdbarhed på 10–25 år ved korrekt udførelse

Finpuds – den glatte finish

Hvis du ønsker en mere elegant og glat overflade, er finpuds et oplagt valg. Det bruges ofte som sidste lag på kalkede vægge og giver et ensartet og roligt udtryk.

Fordele ved finpuds:

Udfylder småhuller og ujævnheder
Let at arbejde med og giver en silkeblød finish
Tillader væggen at "ånde"

Sådan udføres finpuds:

Underlaget fugtes inden arbejdet påbegyndes.
Finpudsen påføres i et meget tyndt lag med stålbræt.
Overfladen glattes med et finpudsbræt for et jævnt udtryk.
Du kan indfarve mørtlen under blandingen, hvis du ønsker farve i overfladen.

Finpuds fungerer både alene eller som underlag for kalkmaling og giver rummet et roligt og gennemført udseende.

Tyndpuds – råt og moderne

Tyndpuds er ideel, hvis du ønsker et mere rustikt eller moderne udtryk, hvor strukturen fra murværket stadig kan anes gennem overfladen. Metoden er særligt populær til renovering af ældre vægge og til nybyggeri med et industrielt look.

Forberedelse og udførelse:

Fjern al løs puds og støv.
Dæk større huller med mørtel og vand væggen grundigt.
Påfør tyndpudsen med filtsebræt i cirkulære bevægelser og filts overfladen let sammen.

Tyndpuds giver en levende overflade med struktur og karakter – perfekt til både rå kældervægge og minimalistiske stuer.

Forskellige typer efterbehandling

Når en væg er blevet pudset, er der mange muligheder for at give den et personligt og holdbart udtryk med den rette efterbehandling. Her gennemgår vi tre populære metoder: vandskuring, maling og opsætning af filt.

Denne guide behøves nødvendigvis ikke at følges slavisk, da forhold kan være forskellige og dermed kræve andre teknikker eller andre materialer.

Det er vigtigt at prioritere sikkerhed under udførelse af arbejdet, hvilket kan findes på arbejdstilsynets hjemmeside - det er også muligt at ringe til dem, og spørge til råds.

Facadeisolering tidligere projekter murerarbejde i Trekantsområdet

✅ Pudsning af væg udendørs i Skanderborg
✅ Pudsning af facade i Aarhus
✅ Tyndpudsning af facade i Horsens
✅ Vandskuring af gavle i Vejle
✅ Pudsning af tilbygning i Aarhus Syd
✅ Pudsning af gasbetonvægge iVejle
✅ Pudsning af lecablokke i Kolding
✅ Pudsning af væg indendørs i Skanderborg
✅ Finpudsning af stue Aarhus
✅ Pudsning af vægge i Odder
✅ Pudsning af kældervægge i Kolding
✅ Pudsning af skorsten i Billund
✅ Reparation og udfyldning af huller i Vejle

Netop afsluttede opgaver

Vandskuring – en klassisk og rustik løsning

Vandskuring er en af de mest populære former for facaderenovering, især blandt private boligejere. Metoden giver muren et let rustikt og levende udtryk, hvor murstenenes struktur stadig er synlig under overfladen. Der anvendes typisk en hæftemørtel eller et filtseprodukt, som påføres muren og herefter skures let af med en våd mursten eller filtsebræt i små, cirkulære bevægelser.

Ud over at give muren karakter, har vandskuring også en beskyttende effekt mod vind og vejr. Før arbejdet begynder, er det vigtigt at rengøre og udbedre eventuelle skader i murværket, så resultatet bliver jævnt og holdbart.

Maling – flot finish og ekstra beskyttelse

Hvis du ønsker et mere ensartet og moderne udtryk, er maling en populær løsning. Særligt på pudsede vægge kan en silikat- eller diffusionsåben facademaling give en både dekorativ og funktionel overflade, som beskytter muren mod fugt og nedbør.

Før du går i gang, skal væggen være helt ren og tør. Malingen påføres i to lag for at sikre god dækkeevne og holdbarhed. Brug enten pensel eller rulle, og sørg for at male i lange, glidende bevægelser for det bedste resultat. Den rette maling kan virkelig fremhæve væggens struktur og give huset et helt nyt udtryk.

Opsætning af filt – til det elegante og ensartede look

Hvis målet er helt glatte og ensartede vægge – typisk indendørs – er opsætning af filt en effektiv metode. Filt skaber en ensartet overflade, som egner sig perfekt til maling og giver rummet et professionelt, rent udtryk.

Inden filten opsættes, skal underlaget spartles og grundes, så det er helt jævnt og klar til lim. Filten skæres til i passende længder, påføres med vævlim og glattes ud med spartel eller tapetbørste for at undgå folder og luftbobler. Til sidst males overfladen med to lag maling for en smuk og slidstærk finish.

Uanset hvilken efterbehandling du vælger, handler det i sidste ende om at finde den løsning, der passer til bygningen, omgivelserne og ikke mindst din personlige stil. Har du brug for hjælp til at vælge den rette løsning eller ønsker du et uforpligtende tilbud, så står vi klar til at rådgive dig.

De forskellige typer af puds

Når man skal vælge den rette løsning til pudsning af vægge eller facader – hvad enten det er i forbindelse med nybyggeri, tilbygning eller renovering – er det vigtigt at kende forskel på de forskellige pudstyper. Der findes nemlig en række metoder og materialer, som hver har deres egne styrker, æstetik og anvendelsesområder. Nedenfor gennemgår vi de mest almindelige typer af puds og hvornår de typisk anvendes.

Tyndpuds, filtsning og vandskuring – hvad er forskellen?

Disse tre metoder anvendes ofte til både indvendige vægge og udvendige facader og har det til fælles, at de skaber et relativt tyndt lag med en finere finish end traditionel grovpuds. Mange forveksler dem dog, og derfor gennemgår vi her forskellene:

Tyndpuds
Tyndpuds er en generel betegnelse for et tyndt lag puds – typisk mellem 1 og 3 mm – som kan påføres for at give væggen en ensartet og moderne overflade. Det kan være både kalk- eller cementbaseret, og egner sig til både nybyg og renovering. Tyndpuds anvendes især på jævne underlag som fx gasbeton eller isoleringsplader.

Filtsning
Ved filtsning bearbejdes den påførte puds med et filtsebræt, som “trækker” overfladen sammen og skaber en glat, mat og svagt struktureret finish. Det giver en pæn og rolig overflade uden tydelige penselstrøg eller ruheder. Filtsning udføres ofte som sidste lag på indvendige vægge eller i sammenhæng med tyndpuds på facader.

Vandskuring
Ved vandskuring skures den friske mørtel delvist af med en våd mursten eller en skuresvamp. Resultatet er en lettere ru overflade, hvor man stadig kan ane mursten og fuger under. Denne metode er særligt populær til facaderenovering og giver et levende og rustikt udtryk – især når den kombineres med efterfølgende kalkning eller silikatmaling.

Finpuds – den elegante afslutning

Finpuds er en meget tynd pudsning – oftest 0,5-1 mm – der bruges til at glatte overfladen efter grovpuds. Det fungerer som et alternativ til fuldspartling og giver væggen en let, glat og naturlig finish. Finpuds anvendes ofte i ældre huse, hvor man ønsker en åndbar og klassisk overflade. Det udføres typisk med finkornet kalkmørtel og kan stå råt eller efterbehandles med maling eller kalk.

Bastardmørtel – når det skal holde til det hele

Pudsning med bastardmørtel er oplagt, når man ønsker en meget stærk og holdbar overflade – fx på facader, sokler eller tilbygninger, der udsættes for vind, vejr og slitage. Bastardmørtel er en blanding af kalk, cement og grus og kombinerer det bedste fra begge verdener: kalkens fleksibilitet og cementens styrke.

En klassisk blanding er fx:

8 dele pudsemateriale (fx strandsand eller muresand)
2 dele grus
1 del cement

Denne type mørtel er særlig velegnet til udendørs brug og kan kombineres med netarmering, hvis der er risiko for revner i underlaget.

Kalkpuds – det bæredygtige valg til ældre huse

Kalkmørtel er et af de ældste og mest miljøvenlige byggematerialer. Det er særligt velegnet til restaurering og renovering af bevaringsværdige bygninger, fx bindingsværk, kirker eller murede villaer fra før 1950. Kalkmørtel er diffusionsåben, hvilket betyder, at væggen kan ånde og komme af med fugt – en stor fordel i ældre konstruktioner uden dampspærre.

Fordele ved kalkpuds:

Naturlig og bæredygtig
Meget fleksibel og tilgivende over for bevægelser i bygningen
Giver et smukt, klassisk udtryk

Netpuds – ekstra styrke med armering

Netpuds er en moderne løsning, som anvendes på underlag med risiko for revnedannelser – fx porebeton, isoleringsplader eller gamle facader med mange reparationer. Her indlejres et armeringsnet i det første lag puds, som efterfølgende dækkes af 1-2 yderligere lag. Denne teknik sikrer en revnefri og meget holdbar overflade, som også er oplagt at male på eller efterbehandle med silikonepuds.

Berapning – rustikt og historisk

Berapning er en ældre pudseteknik, hvor man arbejder mørtlen op med en kalkkost, mens den stadig er våd. Resultatet er en grov, rustik og let bølget overflade, som tidligere blev brugt i staldbygninger, udhuse og lader – og i dag anvendes berapning ofte som en bevidst æstetisk løsning i moderne arkitektur, hvor man ønsker at kombinere det rå og historiske med nye materialer.

Stænkpuds – et dekorativt valg

Stænkpuds er især kendt fra 70’er- og 80’er-huse, hvor facaderne ofte fik et stænklignende udtryk med mange små ujævnheder. Teknikken indebærer, at mørtlen påføres med en særlig sprøjte eller ved at kaste det på overfladen med en kost eller en pudssprøjte. Resultatet er en meget karakteristisk og rustik struktur, som i dag bruges mere selektivt, men stadig har sin plads i byggeriet – fx til sokler, gavle eller støttemure.

Hvordan vælger man den rette puds?

Valget af puds afhænger af flere ting:

Er det en indvendig væg eller en udendørs facade?
Hvilket materiale er væggen lavet af (tegl, gasbeton, lecablokke)?
Er der risiko for revnedannelse?
Skal overfladen være rå og rustik, eller glat og moderne?
Er der tale om nybyggeri eller renovering af en ældre bygning?

Hvis du er i tvivl, hjælper vi dig gerne med at vælge den rigtige løsning – både når det gælder materiale, metode og efterbehandling.

Sådan foregår pudsning af vægge – trin for trin

Pudsning af vægge er en gennemprøvet metode til at opnå et flot, jævnt og holdbart resultat – både indendørs og udendørs. Uanset om det drejer sig om gamle vægge, der skal opfriskes, eller nye overflader, der skal klargøres til maling eller anden finish, er det vigtigt, at arbejdet udføres i den rigtige rækkefølge. Her gennemgår vi, hvordan pudsning af vægge typisk foregår – trin for trin.

1. Afdækning og forberedelse af omgivelser

Inden selve arbejdet begynder, afdækkes alle overflader grundigt. Det gælder gulve, vinduer, døre, stikkontakter og andre områder, som ikke skal have puds på sig. Der anvendes afdækningsplast, malertape og pap for at beskytte mod støv, mørtel og snavs. Dette trin er vigtigt, da det sparer både tid og rengøring efter arbejdet – og sikrer, at du som kunde ikke står tilbage med unødige gener.

2. Gennemgang og klargøring af underlaget

Et godt pudsearbejde afhænger i høj grad af, hvordan væggen er forberedt:

Malede eller glatte vægge slibes let, så pudsen bedre kan hæfte.
Revner og huller fyldes ud med mørtel og, hvis nødvendigt, armeres med net eller glasfiberbånd.
Trævægge eller porøse overflader kræver opsætning af terracottavæv eller rørvæv, så pudsen har noget at hæfte på.
Stærkt sugende overflader grundes, og løse partikler børstes væk.

Formålet med forarbejdet er at sikre, at pudsen hæfter ordentligt og ikke slipper i løbet af kort tid.

3. Forbedring af vedhæftning

Afhængigt af underlagets karakter vælges den bedst egnede metode for at sikre god vedhæftning mellem væg og puds:

Kastelag: En blanding af mørtel og grus kastes mod væggen med murske. Dette skaber en ru overflade og et godt fæste for næste lag. Skal tørre i 24 timer og forvandes let inden videre arbejde.
Svumning med lim: En limblanding påføres væggen, og puds lægges direkte ovenpå – såkaldt vådt-i-vådt-teknik.
Hæftemørtel: En populær løsning på især glatte eller stærkt sugende underlag. Efter tørring forvandes væggen, før pudsen påføres.
Forvanding: På let ru vægge eller eksisterende puds kan grundig forvanding være tilstrækkeligt.

4. Udformning af ledere

For at opnå en helt lige og plan væg, opbygges såkaldte “ledere”. Disse lodrette striber af puds fungerer som pejlemærker og sikrer, at hele fladen bliver ens:

Lederne laves typisk med 180 cm mellemrum og ca. 10 cm i bredden.
De rettes af med et vaterpas eller laser, så de ligger i nøjagtig samme plan.
Når lederne er tørre, kan man arbejde sikkert og præcist ud fra dem.

Dette trin er afgørende for, at slutresultatet bliver teknisk korrekt og æstetisk tilfredsstillende.

5. Selve pudsningen

Med underlaget klar og lederne på plads kan det egentlige pudsearbejde begynde:

Puds påføres med trækbræt i felterne mellem lederne.
Laget trækkes ud i jævn tykkelse og rettes af med retskinne, så det følger ledernes linjer.
Når pudsen har sat sig, men stadig er fugtig, bearbejdes overfladen med pudsebræt (evt. i roterende bevægelser), så den får det ønskede udtryk – enten glat, ru eller struktureret.
Puds bør ikke påføres i tykkere lag end 1,5 cm ad gangen. Hvis der kræves større tykkelse, udføres arbejdet i flere omgange.

Det er vigtigt, at der arbejdes hurtigt men præcist, så pudsen ikke når at tørre op, inden fladerne er rettet og pudset sammen.

6. Tørring og eventuel efterbehandling

Efter arbejdet skal væggen tørre grundigt, før der påføres maling, kalk, filt eller anden finish. Tørretiden varierer alt efter materialer, tykkelse og klima. Det er vigtigt ikke at forcere tørringen, da det kan føre til revner og svind.

Hvis ønsket, kan væggen afsluttes med:

Vandskuring eller filtsning for et let, rustikt udtryk.
Kalkning, maling eller opsætning af væv/filt.
Finpuds for en ekstra glat overflade.

Professionelt pudsearbejde i hele Syd-, Midt- og Østjylland

Hos Dansk Facadeisolering har vi solid erfaring med både indvendig og udvendig pudsning af vægge i hele regionen. Vi arbejder i byer som Kolding, Vejle, Fredericia, Horsens, Skanderborg, Silkeborg og Aarhus, og vi sørger altid for høj kvalitet, god kommunikation og pænt arbejde – hver gang.

Ønsker du et uforpligtende tilbud på dit projekt, er du velkommen til at kontakte os. Vi vurderer opgaven grundigt og giver dig en ærlig pris – uden overraskelser.

Spørgsmål og svar om puds

Kan man selv pudse sine vægge?
Ja, det er muligt at pudse vægge selv, men det kræver både grundig forberedelse, det rigtige værktøj og en god forståelse for teknikken. Pudsning handler ikke bare om at påføre mørtel – det skal ske i den rette tykkelse, med korrekt vedhæftning og i et jævnt lag. Uden erfaring kan det være svært at undgå revner, ujævnheder eller løstsiddende puds, som senere kræver reparation. Ønsker man et flot og holdbart resultat, kan det derfor betale sig at få arbejdet udført af en professionel.

Hvor lang tid tager det at pudse vægge?
Det afhænger af flere forhold – især væggens størrelse, overfladens tilstand og hvor mange lag der skal lægges. I et almindeligt rum kan man ofte klare pudsningen på én til to arbejdsdage. Det gælder dog kun selve påføringen og den umiddelbare udjævning. Tørretiden mellem lagene skal også medregnes, ligesom eventuel efterbehandling (som filtsning, vandskuring eller maling) kan forlænge processen.

Hvorfor opstår der revner i pudsede vægge?
Revner opstår typisk, når underlaget bevæger sig, eller hvis pudsen tørrer for hurtigt. Andre årsager kan være forkert blandingsforhold, for tykke lag, manglende forvanding eller dårlig vedhæftning til væggen. For at minimere risikoen anvender vi altid egnede materialer, korrekt opbygning i flere lag og sørger for, at underlaget er godt forberedt og stabilt.

Hvor lang tid tager det for pudsen at tørre?
Tørretiden afhænger af typen af mørtel, lagets tykkelse, temperatur og luftfugtighed. Typisk tørrer et almindeligt lag puds i løbet af 24–48 timer. Dog gælder det for mange pudsprodukter, at de skal hærde i længere tid, før man kan male eller efterbehandle. Det er vigtigt at følge producentens anvisninger og ikke fremskynde tørringen, da det kan føre til revner og dårlig hæftning.

Netpuds er en stærk løsning til revnefri overflader

Netpuds er en moderne pudseteknik, hvor et armeringsnet indlejres i pudslaget for at forhindre revner og sikre en mere stabil overflade. Det er især velegnet til facader med risiko for bevægelser – fx gasbeton eller facadeisolering. Netpuds består typisk af to til tre lag mørtel, hvor nettet indgår i det første. Resultatet er en holdbar, ensartet og modstandsdygtig overflade, der kan afsluttes med vandskuring, finpuds eller indfarvet slutpuds.